Nye valideringsværktøjer på vej

Kommunerne efterspørger nemmere værktøjer til datavalidering.

Vi er i FLIS i gang med at opdatere vores datavalideringsark og vejledninger for at gøre dem mere ensartede og standardiserede. Blandt andet er vi i gang med at udvikle en Power BI rapport på de centrale datavalideringsark, som i dag ligger på eflis.dk i form af Excel ark.

De nye datavalideringsrapporter bliver samlet i ét værktøj og vil have samme layout som FLIS DAP-standardrapporterne. Som en smagsprøve kan i se et udsnit af, hvordan datavalideringsrapporten kommer til at se ud i første omgang.

Flere værktøjer til validering på vej
Datavalideringsrapporter er en del af et større initiativ, der skal gøre det nemmere for kommunerne at arbejde med datakvalitet og validering. Udover rapporterne bliver datavalideringsvejledninger opdateret og skåret mere til. Vi kommer også til at kaste mere lys over, hvordan datavalideringsprocessen i FLIS foregår helt overordnet og på de forskellige dataområder.

Til næste år vil vi desuden arrangere en række seancer for de dataansvarlige omkring datavalidering.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Kommunikation
2224 0629